Årets gang

Årets gang

Tom Schiøtte

Variation i dagens længde

En af mine børn spurgte mig i begyndelsen af januar, hvorfor man ikke kunne mærke, at dagen blev længere. I gennemsnit skulle der blive lagt ca. 3½ minut til dagslængden hver dag, så d. 11. januar skulle dagen være forøget med 1 time og 13 minutter. I virkeligheden bliver det ikke til mere end 21 minutter.

 

Dagens længde på et givet sted på kloden afhænger af stedets breddegrad samt hvor meget og hvordan Jordens akse hælder i forhold til dens bane omkring Solen.

 

Variationen fra en dag til den næste er mindst ved midvinter og midsommer, størst ved forårs- og efterårsjævndøgn. Med Maylands lommekalender som kilde får man nedenstående kurve over variationen her i Danmark (jeg kan ikke se at kalenderen opgiver det nøjagtige sted, men det er sikkert Københavns Universitets tidligere observatorium ved Botanisk Have).

 

Som man kan se bliver dagen kun omkring 5 minutter længere i ugen lige efter midvinter, mens den bliver 32 minutter længere ved forårsjævndøgn i uge 11.